søndag den 25. august 2013

Dagens fødselsdagsbarn: Rachael Ray

Har du nogensinde siddet en tidlig morgen, zappet over på Kanal 4 og set et jublende publikum huje vildt, hver gang en chipper-cheerful kok fornøjet omtaler sin olivenolie som EVOO? Eller oplevet kollektivt hysteri på skærmen når selv samme tilsætter parmegiano reggiano?
Så har du nok stiftet bekendtskab med fænomenet Rachael Ray.
Hun er alle fordomme om en italiensk newyorker samlet i én og samme glade person. Hun laver store portioner mad med store armbevægelser har en stor stemme og på én og samme tid vildt elskelig og vildt irriterende.
Hendes show handler mest om mad, men det er faktisk også lidt af et hotspot for kendisser, der gerne vil promovere deres nye film/bog/tv-serie/tøjserie/andet familievenligt - her er ingen ubehagelige spørgsmål, kun mad og hygge.
Tillykke Rachael :-) May you have all the EVOO you could wish for!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar