torsdag den 4. august 2011

Mød min ven Olfert

Der er meget man skal lære... En amerikaner og en cykel. En se-hvor-grøn-jeg-er-celebrity på cykel. En selvom-jeg-er-grøn-på-cykel-er-jeg -da-bare-stadig-stilikon-celebrity der dater Leonardo di Caprio. Karma kan være en kælling... :-) Og karma understreger her, hvorfor man ikke skal cykle i g-streng. Muahahaha....

Har du nogensinde overvejet hvordan en struds ser ud i undertøj?

Indrømmet, jeg har ikke hørt Nicole Scherzingers nye single "Wet" og kender derfor ikke teksten eller viben, men det står lidt hen i det uvisse hvad temaet kan være for at dette outfit er det helt rigtige at præsentere sangen i?
Efter struds i undertøj handler omkvædet muligvis om Christina Aguileras backing dansere fra Dirrrty-videoen fra 2002?? der ikke kan få tøjet af da de skal i brusebad. Så derfor forsøger de at gnubbe det af ved at kæle sensuelt og rytmisk med en væg. Er det bare os, der ikke er kælne nok med vores vægge, eller sker den slags mest i musikvideoer?
Og her demonstrerer hun så at det ikke kun er vægge, men også gulve hun er vild med... Måske hun kan få en reklamedeal med Ideal Homes? Folk, der VIRKELIG elsker deres hus...
Du kan jo også se den selv... :-)

Shapewear is the new black

Når man går i byen på en af de der dage, hvor man ikke har levet af vand og bladselleri, så man er lidt puffy her og der, er man ikke nødvendigvis for fin til at søge lidt hjælp hos Spanx and shapewear...
Og selvom man er en total hottie som 50årig kan man stadig føle sig mere selvsikker i noget der strammer lidt op hist og pist.
Men Heather Locklear overså vist sedlen om at det er noget man tager under den rigtige kjole... Men hvad gør det når man fester med Samuel L. Jackson i London sammen med dr Peter Burns? Måske det bare var en af den slags fester hvor man ender med at danse rundt i undertøj?

Man burde ikke, men ville godt...

Ifølge en engelsk undersøgelse er Simon Cowell den mand flest kvinder ville have sex med, selvom de ikke burde. (Virkelig underligt spørgsmål i øvrigt...)
Andre på listen er
Justin Bieber!!!?! Her begynder vi at håbe at de adspurgte har været kvinder ned til 8års alderen, for ellers er det temmelig sygt...
Gordon Ramsay... Tja, han kan vel altid lave noget god mad hvis alt andet glipper, meen... Nej. Not feeling it...
Både Richard Hammond, Jeremy Clarkson og James May var på listen. Samtidig? Og hvorfor ikke the Stig? Og det virkelige spørgsmål burde vel også være i hvilken bil?
Og Barack Obama... It's just wrong. Altså han er pæn nok, men... We just don't love him in that way. På den anden side kunne der være så mange sjove ting han kunne spørge om til et kor af folk, der jubler "Yes we can!"

Men hvis man nu spurgte i Danmark... Hvem ville så være på listen?
Jes Dorph?
Huxi Bach? Især populær blandt cougars?
De sorte spejdere?
Søren Pind?
Peter Schmeichel?

Anyone??

Flavour of the month

Denne yndige unge dame skulle være George Clooneys seneste damebekendtskab. Vi er lidt uklare på hvem hun er, men hun er tidligere wrestler (!!!!) har været med i amerikansk Vild med Dans...
Ifølge rygterne skulle hun have været omkring Clooneys villa ved Comosøen og endnu ikke gjort noget dumt og forpligtende = pakket kuffert ud, ladet tandbørsten ligge fremme, taget en hel flaske shampoo med...
Hun er helt oppe at ringe - men igen, hvad er pointen med at score George Clooney hvis man ikke må prale med det?
Bare husk, Stacy - NEVER MENTION THE M-WORD!!!
Og skulle han dumpe dig kan du jo altid tæve ham...

onsdag den 3. august 2011

Dagens fødselsdagsbarn

Tillykke med fødselsdagen, Martha Stewart!
Var det ikke for dig ville jeg aldrig have kendt til vigtigheden af at stryge lagner. Ej heller havde jeg kendt til den rette måde at folde lagner med elastik i. Eller vidst hvor nemt man kan fikse møbler op, marinere kylling, sy gardiner eller lave sine egne takkekort.
Vi vil ikke hænge os i detaljer om misforståelser med Finanstilsynet. Det er fortid - omend en fortid, der kunne give stof til nogle henrivende scrapbøger med tremmetema...
Gudskelov var den lille episode med den uchikke indkvartering ikke noget, der satte en stopper for dit fantastiske imperium, hvormed du overtager verdensherredømmet penselstrøg for penselstrøg - i ulastelig stil.
Et velholdt og velorganiseret tillykke herfra!