fredag den 14. september 2012

Teenagecrush

Her på redaktionen er vi endnu engang landet i en pubertær fase. Derfor vil vi udnytte den på det groveste og poste vores lille top 2 over teenageidoler, vi godt ville... se billeder af

Zac Efron... Indrømmet, vi har aldrig set en film med ham. Eller laver han musik? Pyt, den nydelige unge mand gør sig godt på billeder...

Harry Styles... Vi var ikke vilde med One Direction. Det virkede søgt. De var onde ved Beatles-klassikere og Coldplay-numre. Selv Simon Cowells begejstring for sin opfindelse kunne ikke ændre vores mening. Men Harry Styles uden skjorte? Now we're talking... Og hans svaghed for ældre kvinder gør ham kun mere charmerende. "Would you like me to seduce you? Is that what you're trying to tell me?"

Nej, det kunne ikke blive til mere end 2. Det var alle dem vi kendte. Og kunne forsvare at savle over...

Mediekritik fra 80erne

...og stadig aktuelt
Og nu ved man at ubehagelige budskaber blot skal serveres med synthesizer og højt hår. Prøv det, feminister ;-)

torsdag den 13. september 2012

Spies, rejs og vær glad


Der var engang en sød kontorassistent, der hed Janni Brodersen. En dag mødte hun en hovedrig rejsekonge, de giftede sig, hun kom til at hedde Janni Spies - og de levede lykkeligt til hans dages ende.

Efter et par år mødte hun den charmerende Christian Kjær, kom ind i de fine kredse, fik to børn og gik under navnet Janni Spies-Kjær - og senere blot Janni Kjær.

Efter en åbenbart dramatisk, men diskret skilsmisse har hun nu valgt at vende tilbage til navnet Janni Spies. We get it. Det lyder bedst. Og hvis numerologen siger, det er der de gode vibes ligger, så er vi ikke typerne, der dømmer. Janni, du ser pragtfuld ud - ingen vil tro du allerede er rundet de 50. Men vær lige sød og vende tilbage med navnet på din huddame... og den, der skaffer dig blind dates... og invitationen til din fødselsdagsfest... Janni?

Got the munchies?

Livet som alkoholiker kan give lidt småproblemer. Da Larry Hagman fik succes som skuespiller, fejrede han sig selv med et par flasker champagne - pr. dag. Det var heller ikke noget problem - det kørte bare derudaf i 30-40 år. Selv mener han, det var fordi han aldrig blev ædru. Måske man skulle prøve? Desværre fik han leverkræft i 1995.
En generøs leverdonation har dog givet os JR Ewing tilbage på vores tv-skærme, hvor han hører til. Sidste år fik han også konstateret halskræft og måtte gennem en hård omgang kemoterapi. Hele 14 kilo raslede af vort 80årige forbillede, der efterhånden lignede en bleg spøgelsesagtig skygge af sig selv (i sig selv en magnetisk figur, der må kunne danne basis for en DALLAS III). Gudskelov fandt han marihuana, som gav ham appetitten tilbage...
Vi er glade for at Larry Hagman er så sund og rask at han kan give os mere JR, men det er uendelig svært at forestille sig den storcharmerende, intrigante oliemagnat sidde og fyre en fed i stedet for at hæle whiskyer ned, så Don Draper ligner en konfirmand. 

Dannii of the day

Efteråret er over os - og vi har allerede benyttet os af de lavere temperaturer og den grå himmel, som undskyldning for at svælge i chokolade og dårligt tv - samt en betragtelig mængde brødnid. Det er man jo aldrig for fin til.
Idag er én af de dage, der bare bliver bedre af at den smukke, slanke, ældre-end-os-men-i-væsentlig-bedre-form-og-med-mere-succes-og-flere-penge, modebevidste og skønne Dannii Minogue valgte at gå på r**en i sin priceless kjole, perfekte makeup og nøje udvalgte sko..
Den slags varmer bare på en kold dag.